Hvem deltager på Team Victor

Vi er glade for vores sponsorer, men det, der for os betyder aller mest, er dem, der giver sin tid og deltager sammen med os og går nogle runder.

Sidste år var der mere end 50 børn, voksne og hunde der deltog. Det var arbejdskolleger, tidligere kolleger fra nær og fjern, Victors fadder fra Norge og sidst, men ikke mindst, Victors kammerater fra fodboldholdet, hans klasse og parallelklasser. Opbakningen fra hans venner er det, der betyder aller mest, og som giver Victor og os omkring holdet lyst og glæde til at arrangere og holde aktiviteter som Stafet for Livet kørende.

Kort om teamet bag:

Linda – mor til Victor, Lucas og Frederikke.

Holdkaptajn med stort H, og er den, der både var initiativtager, men også drivkraft og omdrejningspunkt omkring holdets opbygning og struktur sidste år. Linda deltager i alle Fighter-arrangementer med Victor, og er således teamets aktive ansigt mod offentligheden.

Øyvind -far til Victor, Lucas og Frederikke

Holdets praktisk gris, indpisker og nattevandrer. Og Webmaster. Og den, der plager alle dem, han kender med forespørgsler om alt fra kaffe på dagen til telt, drikke og sponsorgrej. Øyvinds firma OJ Consulting er en af de centrale sponsorer bag holdet, og står for det man i andre miljø kalder underskudgaranti. Øyvind er kendt for sin store løbevilje, sin glæde for Tottenham og ikke mindst kaffe og bacon. Dog ikke i kombination. Ideen til en blog for Team Victor kom helt tilfældig, da Øyvind er stor fan af kongen af kaffes kaffeblog, og enkelheden i publiceringen, samt muligheden for en formel platform som ansigt udadtil har været en god inspirationskilde.

Markus, Pia, Karoline, Kristian og Sara

Markus og Pia har været venner af huset siden Øyvind startet ved TNT i 2007, og har fulgt med på Stafet for Livet-holden siden starten. Markus’ indsats med trailer har været uvurderlig, og vi er specielt taknemlige for hans evner som grillmaster, og ikke mindst det store telt som vi ærbødigt låner fra Pias forældre.

Kim, Marianne, Ida-Mai og Malthe

Victor og Malthe går i klasse sammen, og spiller fodbold i Seest. Malthes familie deltog også sidste år – og der er ingen tvivl om, at Malthe var den aller sejeste dreng når det kom til antal runder omkring banen. ( I år har vi sørget for et whiteboard, hvor man kan notere ned antal runder 🙂 ) Vi får også glæden af at ønske Ida-Mai tillykke med hendes fødselsdag, da den lige når at ramme d. 17/9.

Familien Vestergaard – Kathrine, Leif og Vicki (Kiwi) 

Kathrine er også en af Victors klassekammerater, og vi er glade for at de også i år har muligheden for at deltage. Leif var, sammen med Malthes far Kim, en af dem, der tog tjansen fra morgenstunden af søndag, og dermed tillod Øyvind at få nogle timer søvn – noget både Øyvind og de øvrige deltagere satte stor pris på.

Fam. Vestergaard har også bidraget med gaver til vores tombola og fiskesø – og vi håber at de slipper for at trække deres egne gaver 😛

Fam. Dixi Nielsen – Michael, Pia, Thomas, Line og Mikkel

Fam. Dixi Nielsen var i år, som sidste år, tidlig ude af starthullerne, og tilmeldte hele familien. Vi er ikke et sekund i tvivl om at de var den familie der samlet gik og ikke mindst løb flest runder sidste år – og det var imponerende at observere det tempo der blev lagt for dagen når runderne blev tilbagelagt. Thomas spiller til dagligt fodbold sammen med Victor, og er at finde i en af parallelklasserne på Bakkeskolen i Seest.

Fam Lauridsen – Otzen – Vanja, Torben, Emil, Storm og Karl

Vores spise-buddies, “æd og smut”, min legeaftale-kammerat, Victors klassekammerat og Frederikkes legeaftale – der er meget der strikkes sammen på ulige måder, og vores samarbejde/møde med “the otzens” foregår efterhånden på utallige platforme og i adskillige fora, herunder skole, børnehave, TV-ØL og fodboldhold. Vi er glade for, at de i år, som sidste år, finder vej ud forbi storcenteret, og tager nogle runder sammen med os andre til årets udgave til stafet for livet.

Øvrige deltagere vil præsenteres når vi finder tid til at  skrive om hver enkelt – og jeg mistænker, at det kan blive knapt med tid. Derfor vil jeg afslutningsvis takke hver enkelt for deres bidrag